Workshops
Diakoni er noget, vi gør. Sammen.
På workshoppene arbejder vi med din konkrete ide og sag
Vi afdækker, hvor du er, og hvad du gerne vil have ud af dagen. Med det udgangspunkt søger vi at finde konkrete løsninger, ideer og handlemuligheder, der kan rykke dig og dit projekt videre i processen.
Vi søger at løsne barrierer og gøre praktikken konkret, realisér- og håndterbar, så du ved, hvad du kan arbejde videre med og frem imod efter workshoppen. Under idé- og konceptudviklingen tager vi højde for tiden og de fremtidige samfundsmæssige forandringer, som kan og vil komme, for at sikre projekternes bæredygtighed.
Workshops:
Workshop 1: Diakoni og innovation
Hvordan realiserer jeg mit personlige kald og min tjeneste?
Workshoppen er for dig, der gerne vil styrkes i at realisere dit personlige kald og tjeneste (diakoni). Det er for dig, der er ny i troen, og for dig, der har været på vej igennem årtier.
Det kan fx være, at man som ny i troen søger retning mht. kald og tjeneste og gerne vil blive nærmere afklaret omkring området. Måske har man været på vej med kald og tjeneste igennem årtier og finder nu behov for at re- og nytænke indenfor nogle områder. Det kan omhandle nødvendige prioriteringer og livsstilsændringer for at frigøre tid og ressourcer til at praktisere og udleve sit kald og tjeneste på en ny måde og med et fornyet afsæt.
Den individuelle, personlige diakoni er workshoppens knudepunkt.
Diakoni er noget, vi gør sammen.
Vi tager udgangspunkt i, hvor du er, og hvad du gerne vil have ud af dagen. Herfra medarbejder vi på hinandens kald igennem gruppesamtaler, fælles udveksling og ideudvikling. I afslappede rammer søger vi at løsne op for emnet og evt. barrierer og problemsstillinger mhp. at sætte skub i den proces, som gør kald og tjeneste konkret og realisérbart.
Workshop 2: Beskæftigelse og selvforsørgelse
Hvordan forsørger jeg mig selv i en endetid?
Selvforsørgelse er en central del af visionen for Diakonis rådgivningsarbejde. Målsætningen er, at man som husstand kan forsørge sig selv på sigt i et kontant- og pengeløst samfund, hvor man mister adgangen til handel – køb og salg.
En del af vejen til selvforsørgelse og -forsyning er at starte og udvikle nye beskæftigelses- og forsørgelsesformer og -koncepter. For eksempel hobbybeskæftigelser og innovative forsyningsmåder/-metoder.
Baseret på kursisternes individuelle idéer og initiativer har workshoppen til formål at understøtte denne udviklings- og idéproces baseret på strategien i det online rådgivningsarbejde. Det er derfor en forudsætning for deltagelse i workshoppen, at man er indført i strategien og den tænkning, som ligger til grund for rådgivningen i de online kurser.
Vi arbejder med idé-, koncept- og forretningsudvikling i lille/mindre skala. Vi zoomer ind på din beskæftigelsesmæssige situation, initiativ og idé igennem gruppesamtaler, fælles ideudvikling og -veksling samt generel rådgivning.
Workshoppen har et helhedsorienteret fokus. Beskæftigelsesprojektet sammentænkes med de øvrige forhold, der gør sig gældende i husstanden. Vi søger sammen at få lagt den rette grund for beskæftigelsesindsatsen fra begyndelsen, så det er solidt og bæredygtigt og kan begå sig i en omskiftelig tid.
Afslappet, socialt lounge-miljø
Forplejning er inkluderet i prisen. Madfællesskab er en del af programmet.
Gruppesamtaler
Workshop’ene er baseret på fællesskabet og dynamikken deltagerne imellem.
Netværksdannelse
Der er mulighed for at spare med hinanden og danne nye kontakter og samarbejds- og sparringspartnere.
Egenbetaling
Vejl. pris 1.250 kr.
Geografi
I Østjylland i omegnen af Aarhus og Randers. Arrangementet ligger på en hverdag.